logotype

Bamseterapi eller hvordan håndarbejde kan hjælpe os

teddyDet skete i slutningen af sidste år, lidt mere end to år efter at jeg flyttede til Danmark. Min mor, som jeg har boet sammen med det meste af mit liv, begyndte at blive alvorligt syg. På det tidspunkt var jeg færdig med sprogskolen og forsatte min uddannelse på Studenterkursus. Det første år der var meget intensivt. Det er paradoksalt, men når man ikke har nok tid, begynder man organisere sig bedre.

På det tidspunkt kom jeg tilbage til at strikke, og jeg startede at prøve noget nyt. Det var min mor, som lærte mig strikkekunst. Jeg kan ikke huske, hvordan det startede dengang. Der var perioder, hvor jeg strikkede helt vildt, stoppede helt med at strikke bagefter og startede med at strikke igen efter et stykke tid. Nu strikker jeg igen efter en lang pause.

Jeg startede med at par sweatre, og de blev fint. Jeg har prøvet at finde på nogle nye ideer, og så fandt jeg en opskrift på internettet på en lille hund. Jeg strikkede den uden store forventninger, så jublede jeg da det sympatiske dyr kiggede på mig med dens søde smil. Bagefter kom der to tykke katter fra mine strikkepinde. Det næste eksperiment var en større hund, som blev en Julegave til min niece. Så kom der en masse forskellige slags strikkede dyr, hvor af de fleste var bjørne.

Mor var stadigvæk syg. Jo mere sygdommen bredte sig hos hende, jo hurtige strikkede jeg. Bamser og andre dyr, tilbehør og strikketøj – den ene ting efter den anden. Strikning indtog del af min fritid især strikkede bamser.

Bare forestil dig, at man skal være væk fra en man elsker. Man har ikke så mange venner, og det er kun ens mand, som er den eneste støtte. Man prøver at bygge et nyt liv med ny familie, ny uddannelse og ny arbejdskarrier, men det går ond i ens hjerte at den elskede person er tusinde af kilometrer væk...

Det var ubevidst, men mine bamser blev min ”beroligende medicin” og mit selskab. Den bedste bamse kom til at bo hos min mor. Den var sammen med hende i de sidste minutter af hendes liv...

Bamser er stadigvæk en del af mit liv. Når jeg laver bamser, så bruger jeg både opskrifter fra blader og bøger og mine egne opskrifter, som kan opstå pludseligt.

”Bamseterapi” hjælper mig med at overleve den største krise i mit liv. Mine bamser er som ”lykkepiller”, ligesom min hobby er min ”psykolog”.

med-rex

P.S. Marina Kvist (personlig hjemmeside: http://www.marinakvist.com) flyttede i november 2010 fra Sankt Petersburg (Rusland) til sin mand i Aalborg. Hun har en universitetsuddannelse i religionsvidenskab, men i øjeblikket har bamser en højere prioritet i hendes liv.

 hendesverden

Læs mere:
Interview i "Hendes Verden", № 11, 10-16.marts 2014, s. 108-110

2017  Upelsinka.dk   | Site Map